Seneste Artikler

Kurser

Seneste nyt

 

HVEM ER JEG

Jeg har i mange år arbejdet med kreativitet som et middel til at opnå større kontakt med mig selv og livet omkring mig. Mit kreative udtryk er, og har altid været, billeder og skrift. Når jeg laver 'kunst' billeder har jeg teknikker til at opnå kontakt til mig selv før og i løbet af processen, og undervejs i denne process ændrer billederne sig. Billederne er således midler til at nå dybere ind i mig selv, til det billed der inderst inde i mig 'ønsker' at blive lavet. En spændende proces! En anden form for billeder opnår jeg gennem fotografering, som er en af mine store interesser. Nogle af mine fotos er vist på dette site. Du kan se flere HER. Endelig laver jeg Illustrationer, særligt for bladet Nyt Aspekt, og holder kurser i Photoshop og billedkunst, og har skrevet flere bøger - den seneste om Hjertet og Solar Plexus. Den kan du se HER.

Jeg er af den mening at vi åbner op til hjertet gennem nærvær og tilstedeværelse, og at vi alle søger denne tilstand på vores egen måde. Nærvær medfører to ting - fred for egoet og alle dets bekymringer - og mulighed for at få kontakt til hjertet. Begge ting har deres egen store værdi, men kontakt til hjertet fordrer en form for 'stilhed' som kun kan opnås via en vis 'afstand' til egoet, og en form for tilstedeværelse - i her og nu.. Det er min mening med denne hjemmeside at dele med dig hvordan jeg selv opnår dette nærvær, og hvad det gør ved mig. Og det er mit håb at det kan inspirere dig til selv at finde dine egne metoder til at opnå nærværet, og til igennem dette at gøre hjertet til en større del af dit liv.

Ønsker du at købe min seneste bog "Hjertet og Solar Plexus" kan du købe den i sort/hvid HER eller i farver HER. Og vil du købe mine billeder eller melde dig til et af mine kurser, så kontakt mig på addressen forneden.

Jes Dietrich, Maj 2009

 

"Alle konflikters dybeste rod
er en fortvivlelse
over ikke at være sig selv nær"